Earnings release
Page 1
Flügger group A/S Side 1 af 3 2026/44 - Kvartalsmeddelelse 1. kvartal 2026/27 Væsentlige begivenheder i 1. kvartal 2026/27 • Omsætningen i 1. kvartal 2026/27 blev 678 mio. DKK mod 653 mio. DKK samme periode året før svarende til en vækst på 4 %. • Kvartalet bød på fremgang hos både de private forbrugere og professionelle malere i Norden med en samlet vækst i Segment Nordic på 4 %. Sammenligningen med samme periode året før er påvirket af den gennemførte udfasning af en større volumen inden for private-label lavpriskategorien. • De internationale markeder voksede 5 % i kvartalet, drevet af den polske forretning med en vækst på 11 % på tværs af kundegrupper. Der blev i kvartalet åbnet endnu en ny butik i Polen i tillæg til de 12 nye butikker etableret gennem de sidste to finansår. Uændrede forventninger til 2026/27 De nuværende forventninger til 2026/27, som udmeldt d. 25. juni 2026 i selskabsmeddelelse 2026/19 er uændrede. • Omsætning: 2.400-2.500 mio. DKK • EBIT: 105-125 mio. DKK CEO i Flügger, Sune Schnack udtaler: “Vi er glade for, at vores mest travle kvartal endnu en gang leverer i tråd med planen. På trods af usikre markedsvilkår har vi gennem højsæsonen demonstreret høj leveringssikkerhed og styrket vores kunderelationer – en præstation vi skylder vores dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi ser desuden fortsat en mindre markedsfremgang blandt de professionelle malere i Norden, om end aktivitetsniveauet i markedet fortsat er lavt. I vores internationale forretning er vi stolte af, at vores nye butikker er kommet godt fra start i højsæsonen. Også i år har vi planlagt flere butiksåbninger i nye områder.” For yderligere information, kontakt: Communication@flugger.com
Page 2
Flügger group A/S Side 2 af 3 Salgsudvikling 1. kvartal 2026/27 Koncernens omsætning steg i 1. kvartal med 4 % fra 653 mio. DKK sidste år til 678 mio. DKK i år. Nordic Segment Nordic havde en samlet stigning i salget på 4 % sammenlignet med samme periode sidste år. I Danmark steg omsætningen med 5 %, drevet af en fremgang i salget til både de private forbrugere og de professionelle malere, som overgik faldet i omsætningen fra udfasningen af private-label lavprisprodukter (DIY). Også i Sverige steg salget til både de professionelle og private forbrugere. Her var stigningen dog ikke tilstrækkelig til at kompensere for den tidligere udfasning af DIY. Således faldt omsætningen med 1 %. I Norge steg omsætningen med 7 % målt i lokal valuta og 14 % målt i DKK. I Norge var stigningen i salget primært drevet af de professionelle malere. Mio. DKK 1. kvartal 2025/26 2026/27 2025/26 2026/27 2025/26 2026/27 2025/26 2026/27 Salg Danmark* 203 213 - - - - 203 213 Salg Sverige 161 159 - - - - 161 159 Salg Norge 71 81 - - - - 71 81 Salg Polen - - 102 114 51 50 153 164 Salg Ukraine - - 2 2 28 28 30 30 Salg andre lande - - 29 24 6 7 35 31 Nettoomsætning 435 453 133 140 85 85 653 678 * Inkl. Grønland, Færøerne og Island Nordic International Partnerships Alle segmenter Mio. DKK Maj-juli Maj-juli Organisk Rapporteret 1. kvartal 2025/26 2026/27 vækst Valuta vækst Danmark 203 213 5% 0% 5% Sverige 161 159 -2% 1% -1% Norge 71 81 7% 7% 14% Nettoomsætning 435 453 3% 1% 4%
Page 3
Flügger group A/S Side 3 af 3 International I Polen steg omsætningen med 11 %. Stigningen i salget var drevet af såvel professionelle malere som private forbrugere. Polen åbnede i kvartalet endnu en butik i et nyt område i forlængelse af 4 nye butikker i den forgangne regnskabsperiode og 8 nye i 2024/25. Ydermere blev et af Flüggers største produkter på det polske marked relanceret, hvilket der blev taget rigtig godt imod over højsæsonen. Salget til Ukraine og andre lande i segmentet International faldt samlet med 5 mio. DKK, hvilket til dels skyldes ophør af samarbejder. Partnerships I segment Partnerships faldt omsætningen for Polen med 1 %. Faldet er drevet af en generelt lavere efterspørgsel blandt DIY-kæderne, som segmentet henvender sig til. Ukraine er fortsat påvirket af krigen og den negative udvikling i valutaen. I årets første kvartal steg omsætningen med 5 % målt i lokal valuta, mens valuta påvirkede negativt med 6 %, hvilket bringer den samlede rapporterede vækst på -1 %. Efterfølgende begivenheder Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter udløbet af 1. kvartal af regnskabsperioden. Mio. DKK Maj-juli Maj-juli Organisk Rapporteret 1. kvartal 2025/26 2026/27 vækst Valuta vækst Polen 102 114 11% 0% 11% Ukraine 2 2 16% 0% 16% Andre lande 29 24 -19% 1% -18% Nettoomsætning 133 140 5% 0% 5% Mio. DKK Maj-juli Maj-juli Organisk Rapporteret 1. kvartal 2025/26 2026/27 vækst Valuta vækst Polen 51 50 -1% 0% -1% Ukraine 28 28 5% -6% -1% Andre lande 6 7 16% -2% 14% Nettoomsætning 85 85 2% -2% 0%